Herregårdssten: Den Komplette Guide til Valg, Tykkelse og Lægning (2025)

Står du over for at skulle anlægge ny indkørsel eller terrasse, er du sandsynligvis stødt på begrebet herregårdssten. Det er Danmarks mest populære belægningssten, men populariteten medfører også forvirring. Er der forskel på herregårdssten og ? Er 5 cm tykkelse nok til en indkørsel, eller knækker fliserne under bilen? Og hvad betyder “slået” egentlig for udseendet?

Mange begår fejlen at vælge sten udelukkende ud fra pris pr. m2, uden at tage højde for de tekniske krav til underlag og belastning. Resultatet kan være kørespor og knækkede sten efter få år. Denne guide er designet til at give dig de præcise svar, som simple produktlister mangler, så du kan træffe det rette valg første gang og sikre et holdbart resultat. Vi gennemgår alt fra navneforvirring til den kritiske kantsikring, som mange glemmer.

Hvad er forskellen? ( vs. Herregårdssten vs. Bondesten)

Når du søger efter belægning, vil du hurtigt opdage, at kært barn har mange navne. Det kan virke uoverskueligt, når du ser betegnelser som Herregårdssten, Bondesten, Slotsbrosten og Herregårdsblokke brugt i flæng.

Sandheden er, at navneforvirringen primært skyldes branding fra de forskellige producenter. Den fysiske form på stenen er i langt de fleste tilfælde identisk. Standardstørrelsen for denne type belægningssten er 14 x 21 cm. Det er det klassiske format, der giver den velkendte, charmerende belægning, som passer til både nybyggeri og ældre huse.

• Herregårdssten: Dette er blevet den brede, generiske betegnelse, som de fleste byggemarkeder og forhandlere bruger om samme type sten (14×21 cm), uanset hvem der har støbt dem.
• Bondesten / Slotsbrosten: Ofte synonymer for samme type sten, brugt af specifikke forhandlere for at differentiere sig.

Selvom dimensionerne (længde og bredde) er ens, kan der være forskel på betonens kvalitet, farvepigmenteringens dybde og selve finishen fra producent til producent. Det vigtigste tekniske parameter, du skal være opmærksom på, er dog ikke navnet, men stenens tykkelse i forhold til dit projekt.

Tykkelses-Guiden: Undgå kørespor i indkørslen

Valget af tykkelse er den absolut vigtigste beslutning, du skal træffe. En af de hyppigste fejl blandt gør-det-selv folk er at lægge en for tynd sten i en indkørsel for at spare penge. Det resulterer næsten altid i, at stenene knækker under vægten af bilen, eller at der dannes dybe kørespor, fordi belægningen ikke er dimensioneret til trykket.

Betonstenens bæreevne afgøres af dens tykkelse. Her er tommelfingerreglerne, du skal følge:

5 til 5,5 cm: Kun til gangtrafik

Sten i denne tykkelse (ofte 5 eller 5,5 cm) er udelukkende designet til områder, hvor der kun færdes fodgængere eller cyklister. De er ideelle til:

• Terrasser
• Havelier og gangstier
• Områder omkring drivhuse

Hvis du benytter en 5 cm sten i en indkørsel, vil vridet fra bilens dæk – især ved servostyring, hvor hjulene drejes på stedet – kunne knække stenen med det samme.

6 til 7 cm: Krav til indkørsler

Skal der køre personbiler på belægningen, er minimumskravet en tykkelse på 6 cm. Mange vælger i dag 7 cm for at være på den helt sikre side, især hvis der lejlighedsvis kommer tungere køretøjer (som en varevogn eller en slamsuger).

• 6 cm: Standard til privat indkørsel med almindelig personbil (op til 3500 kg totalvægt).
• 7-8 cm: Anbefales til indkørsler med tungere trafik eller hvis man ønsker ekstra sikkerhed mod sætningsskader og knæk.

Husk, at underlaget (bærelaget af stabilt grus) er mindst lige så vigtigt som stenens tykkelse. Selv en 7 cm sten vil sætte sig, hvis gruset ikke er vibreret korrekt.

“Slået” vs. “Uslået” kant – Hvad skal du vælge?

Når du har styr på tykkelsen, skal du tage stilling til det æstetiske udtryk. Herregårdssten leveres typisk i to varianter: med slået kant eller med uslået kant. Forskellen har stor betydning for den samlede stemning i haven.

Slåede sten (Det rustikke look)

En “slået” sten har gennemgået en proces i produktionen, hvor stenene tromles mod hinanden. Dette slår små flige af kanterne og hjørnerne.

• Udtryk: Giver et nostalgisk, hyggeligt og “gammeldags” udseende. Det minder om gamle brosten og passer perfekt til muremestervillaer, bondehuse eller den romantiske have.
• Fordel: De uregelmæssige kanter gør, at mindre skader, oliepletter eller ukrudt er mindre synligt, da overfladen i forvejen er “levende”.

Uslåede sten (Det moderne look)

En “uslået” sten har helt skarpe, rette kanter og hjørner (også kaldet “skarpkantet”).

• Udtryk: Stramt, minimalistisk og moderne. Det passer godt til nybyggeri, funkishuse og haver med rene linjer.
• Fordel: De skarpe kanter gør stenen velegnet til kørestole, barnevogne og rulleskøjter, da fugerne bliver smallere og overfladen mere jævn. Det giver desuden et meget roligt visuelt udtryk.

Læggemønstre der forvandler din have

En standard grå herregårdssten kan ændre karakter fuldstændigt afhængigt af, hvordan den lægges. Mønsteret har ikke kun æstetisk betydning, men påvirker også belægningens styrke og evne til at modstå vrid fra biler.

Halvforbandt (Klassikeren)

Dette er det mest udbredte mønster. Her forskydes hver række med en halv sten i forhold til rækken ved siden af.

• Fordel: Det er relativt nemt at lægge for gør-det-selv folket, og det kræver minimal tilskæring, hvis arealet passer med stenens modulmål. Det giver et roligt og harmonisk udseende.

Sildebensmønster (Det trendy og stærke valg)

Sildeben er blevet utroligt populært igen. Her lægges stenene i en 45 eller 90 graders vinkel mod hinanden i en zigzag-formation.

• Fordel: Dette er det stærkeste mønster til indkørsler. Fordi stenene låser hinanden i flere retninger, fordeles trykket fra biler bedre, og risikoen for kørespor minimeres.
• Ulempe: Det tager længere tid at lægge, og der er mere skærearbejde langs kanterne.

Blokforbandt

Her lægges stenene i små kvadratiske blokke, typisk to sten på langs og to på tværs, skiftevis.

• Udtryk: Giver en meget struktureret og grafisk overflade. Det bruges ofte på terrasser for at skabe felter. Det anbefales sjældent til indkørsler, da låsevirkningen mellem stenene er dårligere end ved halvforbandt og sildeben.

Kantsikring: Hvorfor din indkørsel skrider uden

Dette er det punkt, de fleste overser, og som byggemarkedernes prisskilte sjældent nævner. En belægning af herregårdssten er en “flydende” konstruktion. Stenene holdes kun på plads af hinanden og fugesandet. Hvis der ikke er noget, der holder sammen på yderkanten, vil stenene langsomt glide ud i bedet eller græsplænen, når du kører på dem.

Uden effektiv kantsikring vil du opleve:

1. Fugerne åbner sig, og ukrudt får frit spil.
2. De yderste sten tipper eller skrider.
3. Kørespor opstår hurtigere, fordi spændingen i belægningen forsvinder.

Løsningen:
Du skal etablere en fast kant. Dette gøres bedst ved at bruge kantblokke eller ved at sætte den yderste række af herregårdssten i jordfugtig beton. Betonkanten skal gå et stykke op ad stenen (bagstøbning), så den er låst fast. Alternativt kan man bruge plastik-kantskinner, men til indkørsler er en støbt kant eller tunge kantblokke klart at foretrække for maksimal holdbarhed.

Beregner & Fakta: Det skal du vide før køb

Når du skal bestille materialer, er det vigtigt at kende de tørre tal for at undgå at stå med for få sten eller betale for meget i fragt.

• Forbrug pr. m2: Der går typisk 34 stk. herregårdssten (14×21 cm) på en kvadratmeter. Dette tal inkluderer normale fuger.
• Vægt: Beton er tungt. En 5 cm sten vejer ca. 115 kg pr. m2, mens en 7 cm sten vejer omkring 160 kg pr. m2. En fuld palle vejer ofte mellem 1,0 og 1,2 tons. Sørg for at leveringen sker med en kranbil, der kan placere pallerne tæt på arbejdsstedet, så du slipper for unødigt slæbearbejde.
• Spild: Husk altid at bestille ekstra sten til tilskæring. En tommelfingerregel er at lægge 5-10% oveni arealet, afhængigt af hvor kompliceret formen på indkørslen er (flere hjørner og buer kræver mere tilskæring).
• Modulmål: Husk at medregne fugen (typisk 2-5 mm), når du måler op. Stenens “modulmål” er stenens fysiske mål plus fugen.

FAQ om Herregårdssten

Hvordan undgår jeg myrer under mine herregårdssten?

Myrer elsker det varme sand under fliserne. Den mest effektive forebyggelse er at bruge en speciel fugesand, der er myrehæmmende (ofte kaldet ‘No Grow’ eller lignende). Dette sand har en høj pH-værdi eller en pakningsgrad, som myrerne ikke kan grave i. Et korrekt vibreret bærelag gør det også sværere for myrer at etablere bo.

Kan jeg bruge salt på herregårdssten om vinteren?

Det frarådes generelt at bruge vejsalt på betonsten, især det første år. Salt kan være aggressivt over for betonens overflade og fremprovokere “afskalninger” (frostsprængninger), hvis smeltevandet trænger ned og fryser igen. Brug i stedet grus eller en miljøvenlig tømiddel-løsning beregnet til beton.

Hvorfor får mine sten hvide skjolder?

De hvide skjolder kaldes kalkudfældninger. Det er en naturlig kemisk proces i betonen, hvor kalk trækker ud til overfladen ved fordampning. Det er ikke en fejl ved stenen og påvirker ikke holdbarheden. Oftest forsvinder udblomstringerne af sig selv i løbet af 1-2 år ved hjælp af regn og slid.

Skal jeg bruge fiberdug under belægningen?

Ja, det er en god idé. En fiberdug (geotekstil) placeres mellem råjorden og bundsikringsgruset. Dens funktion er at forhindre, at jord og grus blandes, hvilket sikrer, at bæreevnen opretholdes, og at der ikke opstår sætninger nedefra. Den hjælper dog ikke mod ukrudt oppefra – her er det fugesandet, der er afgørende.