Læg selv fliser

Brolægning for begyndere – vejledning i brolægning A til Z

Af Jakob Bloch Ehlers

Jeg driver Jord & Grus sammen med en anlægsgartnervirksomhed, der hedder Havegartneren. Havegartneren har eksisteret siden 2001. 14 år som selvstændig anlægsgartner, har givet mig en meget bred erfaring med store og små brolægningsopgaver. De erfaringer vil jeg gerne give videre til mine kunder i Jord & Grus.

Der findes en del vejledninger om brolægning på internettet. Men de er enten kortfattede eller meget tekniske med definitioner af vejklasser og lange formler for bæreevner med videre.

Man behøver ikke være ingeniør eller brolægger for at lægge fliser. Jeg kan lærer hvem som helst at lægge fliser på en halv dag.

Det tager til gengæld år at lære at leverer kvalitet på til en konkurrencedygtig pris. Med ihærdighed og lidt håndelag kan alle lægge deres egen terrasse eller indkørsel. Det håber jeg, at denne vejledning kan hjælpe dig med.

Økonomiske overvejelser

Det er forholdsvis dyrt at lægge en terrasse eller en indkørsel. Både i materialer og i arbejdstid. Så omfang og belægningstype hænger sammen med økonomi. Derfor oplever jeg ofte, at mine kunder vil have for små belægninger. 90 pct. af de indkørsler og terrasser jeg anlægger er grå belægninger som betonfliser eller herregårdssten.

Dyrere belægninger i granit eller sandsten fravælges på grund af prisen. En stor del af omkostningerne er arbejdstid. Derfor kan du spare mange penge ved at lave arbejdet selv.

De rette dimensioner

Det er vigtigt, at din belægning får de rette dimensioner. Jeg anbefaler, at terrasser mindst skal have et mål på 4 x 4 meter. Så er der plads til borde og stole. Tænk også på, at der skal være plads til at trække stolene ud – og plads til at du behageligt kan gå rundt om bordet under frokosten.

Indkørsler bør helst ikke være mindre end 3 meter bredde. Parkeringspladsen (eller garagen) bør have en bredde på mindst 4 meter, hvis omgivelserne tillader det. De fleste personbiler er omkring 2 meter bredde. Med en bredde på over 4 meter er der plads til at åbne dørene og gå rundt om bilen med fulde hænder efter en tur i Bilka. Det er ligeledes nemmere at komme rundt, når bilen skal støvsuges.

Husk også at beregne en meter ekstra dybde i forhold til bilens længde. Det giver en mere behagelig parkering af bilen.

Havestier bør have en bredde på over en meter, og gerne 1,25 meter. Så er der plads til barnevognen – og til at to personer kan passere hinanden på stien uden gene.

Belægningerne skal tænkes ind i husets arkitektur. Et stort hus passer til store belægninger. Modsat passer 150 kvadratmeter forplads dårligt sammen med et sommerhus på 50 m2.

Valg af fliser eller sten

Valg af fliser er et spørgsmål om smag og pengepungens størrelse. Belægninger i granit er dyrere end belægninger i beton.
Det skyldes både materialeprisen og læggetiden.

Havefliser og herregårdssten er blandt de billigste belægninger og koster omkring 100 kr. plus moms pr. kvadratmeter – lidt afhængigt af hvor du bor.

 

Havefliser anlagt af Havegartneren

Havefliser anlagt af Havegartneren

 

Herregårdssten anlagt af Havegartneren

 

Brugte Københavnerbrosten ligger til gengæld i den helt dyre ende. De er eftertragtet på grund af deres rustikke spil mellem mørke og rødlige farver. Og så er der et begrænset udbud, der afhænger af, hvor mange gamle brosten der graves op. Sidste år var prisen en overgang på over 3.000 kr. pr. ton. Og et ton dækker kun omkring 2,5 kvadratmeter!

Man kan med fordel vælge nye nordiske brostenstyper, der er noget billigere end de brugte. Forskellen på de to typer brosten er ikke stor i mine øjne. Forskellen på de to belægningstyper kan også ses Hos Bent Vangsøe Granit. Billede nummer 3 er brugte Københavnerbrosten og billede nummer 8 er de tilsvarende nye sten.

Grå granitbelægninger er billigere end de rød-sorte nordiske. Grå betonbelægninger er billigst. Farvede fliser og farvede herregårdssten er lidt dyrere.

Du kan se kvadratmeterpriser på lægning af de forskellige belægningstyper her. Priserne er uden moms men med levering. Der er langt mere arbejde forbundet med granitbelægninger end med lægning af betonfliser.

Jeg beskriver arbejdsgangene ved begge belægninger senere i denne vejledning. Kort fortalt lægges fliser ved afretning af et større areal af gangen, hvorefter fliserne lægges på det afrettede grus.

Brosten og chaussésten skal slås ned i gruset enkeltvis, indtil de sidder i det rigtige niveau, og stenene skal i varierende grad sorteres i rækkerne. Det tager naturligvis længere tid.

Valg af fliser og sten er naturligvis en smagssag. I de fleste tilfælde passer betonfliser bedst til nyere huse, og de mere gammeldags granitbelægninger passer bedre til ældre huse og til landlige omgivelser.

Omvendt kan et stort areal med betonfliser med dets rene linjer skabe en kontrast, der fremhæver skønheden ved ældre og rustikke landejendomme og byhuse. Men det er som nævnt et spørgsmål om smag.

I denne forbindelse vil jeg gerne advare mod ”betonforskrækkelse”. Store flader med betonfliser er et godt valg i de rette sammenhænge og passer godt til mange nyere huse. Jeg hører ofte udsagn som: ”Min have skal ikke ligne parkeringspladsen foran Lidl”. Selv er jeg blandt andre steder opvokset i Magleparken i Ballerup. Så jeg forstår godt synspunktet.

Men i mine øjne har 40 x 40 havefliser ikke meget at gøre med industribelægninger eller 70´ernes betonbyggerier . Betonflisernes rene flader kan passe godt ind i et nyere hus´ samlede arkitektur.

Havefliser i beton kan måske forekomme lidt kedelige. Men det kan sammenlignes med valg af farve til vægge. Overvejelserne starter ofte med alternative og spændende farver, som andre ikke har. Hvorfor ikke kraftige farver som flaskegrøn, bordeaux eller bordelrød?

Problemet er, at pang-farverne oftest passer dårligt til dine pæne billeder, skabe, reoler og øvrige møbler. Pangfarverne skjuler mere end de fremhæver. Og så ender det med de hvide vægge.

På samme måde med grå belægninger. De fremhæver de grønne omgivelser, havemøblerne og huset. Hvis du investerer i nogle plantekasser og store plantekrukker, kan du opnå et fantastisk spil. Men husk at plantekasser og krukker skal indendørs under hårde vintre.

Jeg husker en kunde, der havde et rækkehus med en lille have i Ordrup. Haven var vel 15 meter lang og kun 4,5 meter bred. Hun ville gerne have en stor terrasse i begge ender, og en 1,5 meter bred havesti ned gennem haven. Det hele skulle udføres i 50 x 50 cm. fliser. Hele anlægget dækkede omkring 80 pct. af haven og efterlod et par stumper til græsplæner.

Trods manglende betonforskrækkelse syntes selv jeg, at det var lidt i overkanten.

Men hendes plan var at plante en masse hortensia, roser og andre større klatreplanter op af hegnene og sætte en masse større plantekrukker og plantekasser på belægningen. Hun kaldte det for ”italiensk have”.

Jeg lavede terrasserne og havestien som anvist. Og havde efterfølgende en større naboopgave. Så jeg fik set det færdige resultat, og det var utroligt smukt.

 

Italiensk-Have-700x525

Italiensk have

 

Hvis havens belægninger ikke skal være grå, bør de efter min mening udføres i granit (chaussésten eller brosten) eller i sandsten. Men det er som nævnt væsentligt dyrere belægninger.

Farvede fliser er billigere og findes typisk i gule eller røde nuancer. De kan godt passe ind i de rette sammenhænge. Men generelt fraråder jeg disse flisetyper, da farverne spiller alt for kraftigt, når de bliver lagt ud i større flader.

Langt de fleste fliser jeg lægger er med grå belægninger. I mange tilfælde ønsker kunderne en dyrere belægning i granit eller som københavnerbelægning eller rådhusbelægning – men pengepungen kommer i vejen.

Det forstår jeg på den ene side godt. Det er i under alle omstændigheder dyrt at få anlagt en ny terrasse og ikke mindst en ny indkørsel. Og hvorfor gøre det værre?

Omvendt skal du se og bruge din nye belægning i rigtig mange år. Belægningen øger ejendommens værdi og er derfor en investering i højere grad end et luksusforbrug. Så hvorfor ikke investere de sidste penge i at få en belægning du er glad for – og ikke kun den belægning du har brug for?

Indkørsler er særligt dyre på grund af de store mængder jord og grus der skal flyttes rundt på. Et langt billigere men også smukt alternativ er anlæg af indkørsler med granitskærver eller nøddesten.

Du anlægger 5-7 cm. på en Fibertex® dug i afretningsgrus. Her behøves ikke stabilbund. Hvis skærverne synker med tiden, lægger du blot nogle flere på. Du skal anvende store skærver, mindst 16-22 millimeter. Ved mindre stenstørrelse får du problemer med sten i bildækkene.

Et særligt flot resultat får du efter min mening, hvis du anlægger sorte granitskræver sammen med en kant af lyse portugisiske brosten. Indkørslen kommer til at koste under halvdelen af en indkørsel med flisebelægning på 25 cm. stabilgrus.

Men der er ulemper forbundet med granitskærver. De er ikke lige så behagelige at gå på som fliser. Hertil kommer vedligeholdelsesarbejde i form af jævnlig rivning og supplering af skærverne. Skærverne har det også med at sprede sig til det omkringliggende miljø.

Skal du lægge stabilgrus?

Når du har valgt din belægning, skal du vurdere, hvor tykt et stabillag der skal til, for at belægningen ikke sætter sig. Som tommelfingerregel skal du anlægge 10 cm. stabilgrus under stier og terrasser. 25 cm. under indkørsler og parkeringspladser. Hvis belægningen anlægges på tør og fast jord kan du nøjes med mindre eller ingenting. Er jorden blød eller leret, skal du anlægge et tykkere stabillag.

Her er det igen en afvejning af pris og kvalitet. Det er rigtig mange tons jord og grus der skal frem og tilbage for at anlægge stabilbunden. Så stabilbunden er dyr i både kørsler og arbejdstimer.

Har du en gammel indkørsel med kørespor og ligger grunden på fast jord, kan du med fordel nøjes med at fjerne de gamle fliser. Herefter supplerer du afretningsgruset op, når det er renset for jord. De forrige årtiers bilkørsel har givetvis komprimeret den underliggende jord, og du kører jo nogenlunde samme sted, hver gang du skal ud eller ind af din indkørsel.

Jeg har lagt mange terrasser og havestier uden stabilbund på hårdere havejord. Og ingen af mine kunder er vendt tilbage med klager over sætninger på belægningen. Tricket består i at vibrere afretningsgruset og den underliggende jord grundigt.

Du får naturligvis en bedre kvalitet, hvis du anlægger stabilbund. Omvendt består risikoen ved ikke at lægge stabilbund på hård jord i at nogle hjørner og kanter måske sætter sig. Lidt efterfølgende reparationer er langt billigere end stabilbunden.

En grundig komprimering af underlaget er mindst lige så vigtigt som stabillagets tykkelse. Måske har du en terrasse, hvor der ikke længere er to fliser, der ligger lige op af hinanden. Det skyldes typisk at den forrige ejer ikke havde en pladevibrator, da han anlagde terrassen, og i stedet har brugt en håndstamper – eller ingenting.

Hvis du anlægger stabilbund, kan du bruge stabilgrus eller knust beton. De fleste brolæggere bruger nok stadig stabilgrus – af historiske årsager. Knust beton er billigere og mindst lige så godt. Det er i øvrigt et genbrugsmateriale og dermed ”bæredygtigt”.

Bortkørsel af jord

Bortkørsel af jord udgør en væsentlig del af budgettet ved brolægning. 80 m2 er en meget almindelig størrelse for en indkørsel. Ved nyanlæg bør du anlægge 25 cm. stabilbund for at undgå sætninger. Hertil anlægges 4-6 cm. afretningsgrus. Du skal bruge fliser med en tykkelse på mindst 6,5 cm, når du anlægger indkørsler.

Derfor skal der udgraves kompakt jord i en dybde på knap 40 cm. Kompakt jord har en vægtfylde på ca. 1,8. Du skal derfor opgrave og bortkøre omkring 58 ton jord for at anlægge indkørslen. Så du skal nok ikke budgettere med at køre jorden gratis hen på den lokale genbrugsstation. Det vil give 116 ture med en trailer, der kan køre med 500 kg. Mange genbrugsstationer har i øvrigt en grænse for aflevering på 1 ton pr. dag. Du kan beregne mængderne af jord og grus til din belægning her.

Du bør derfor bruge en vognmand og en minigraver til at håndtere de store mængder jord og grus. Også hvis indkørselen kun er halvt så stor. Hvis du bor på Sjælland kan du købe fliser, grus og jordkørsel samlet her på hjemmesiden. Ellers kan du nemt finde en lokal vognmand på Google. Hvis du køber kørslerne skal du heller ikke bekymrer dig om tilladelser til jorddeponering og jordanalyser.

Prisen for jordkørsel afhænger af afstanden til nærmeste vognmand og jorddepot. Forureningsgraden har stor betydning for prisen. Hvis din have ligger på landet eller i et villakvarter, hvor der ikke tidligere har ligget industri eller andre forureningskilder, vil jorden typisk kunne kategoriseres som ”0-1 jord”, og du skal regne med en pris på godt 500 kr. pr. kubikmeter kompakt jord du bortkøre. I eksemplet med en indkørsel på 80 m2 bliver prisen for jordkørslen omkring 22.000 kr. når momsen medregnes.

Det er derfor en stor fordel, hvis du kan fordele jorden i din egen have. Hvis du har en græsplæne på 300 m2, kan du få anlagt rullegræs på den omfordelte jord for ca. det samme som jordkørslerne koster. Hvis der er plads til at hæve jordniveauet med jorden fra belægningsarbejdet, får du derfor en ny græsplæne helt gratis.

Med hensyn til udgravningen håndteres skovl og trillebør udmærket af de fleste. Men der skal ikke en særlig stor terrasse eller indkørsel til, for at gravearbejdet bliver uoverkommeligt. 30 m2 terrasse med 10 cm. stabilbund giver 10 ton jord. Her ligger vel grænsen for de fleste menneskers ihærdighed og vilje.

Ved større sager kan du med fordel leje en minigraver og en motorbør hos for eksempel Stark. Det koster 1.500 kr. til 2.000 kr. om dagen. En dyrere løsning er at leje en professionel gravemand. Selv bruger jeg ofte Tommy Sørensen, der holder til nede ved Næstved, men kører over hele Sjælland. Tommy laver stort set ikke andet end at grave, og har en relativt stor gravemaskine. Tommy tager 5.000 kr. plus moms for en arbejdsdag, og kan på denne tid grave ud og lægge stabilgrus til 80 m2 indkørsel. Det vil du selv nemt bruge 2-3 arbejdsdage på med en lejet gravemaskine. Og så er gør-det-selv fortjenesten tabt.

Et lille fif med hensyn til udgravning til indkørsel; Hvis vognmanden kan bakke ind på området, kan han grabe jorden direkte op. Du skal kun afrette kanter. Det koster typisk en ekstra køretime til 1.500 kr.

 

Grus-med-Grab700x525

Jord grabet og grus udlagt af vognmand direkte fra gaden. 28 m2 terrasse anlagt på 4 timer i Vanløse

 

Snoresætning

Anlæg af grus og fliser starter med en grundig sætning af snore. Flisebelægninger skal have et fald på 1-2 cm. pr. meter, så vandet kan rende af. Belægningerne skal have fald væk fra bygninger, så der ikke samler sig vand ved fundamenterne.

Hvis fald mod bygninger ikke kan undgås, må du sætte et ACO-dræn. Du sætter ACO-drænet i tørbeton med 20 cm. understøbning og 10 cm. op af drænets sider.

Når Jeg laver belægninger til en hel have, bruger vi ofte 1-2 timer på at sætte snore. Ikke på grund af manglende øvelse. Men sætter du snorene 100 pct. rigtigt fra starten, sparer du mange arbejdstimer i den efterfølgende proces.

Sæt snorene før du er helt færdig med udgravningen og mål præcist ud med en løs tværsnor og en tommelstok. Hvis du graver for meget ud bliver du kun belønnet med tilsvarende mere grus den anden vej!

Du sætter snorene på spyd lidt over den korrekte højde, og måler faldet med et vaterpas mens spydene slås nedad. Du sætter snorene, hvor fliserne overhøjde løber. Markér snorene med sort tape på spydene. Så skal du ikke måle forfra, hvis snoren springer. Køb snore i stærke farver i det lokale byggemarkedet. Så undgår du nemmere, at du selv eller andre falder over dem.

 

Snore-ved-udgravning-1-700x525

Snore sat og stabilgrus anlagt ca. 9 cm. under niveau for anlæg af 5,5 cm. herregårdssten.

 

Anlæg af stabilgrus og afretningsgrus

Når snorene er sat og der er gravet ud skal stabilgruset eller det knuste beton ned i hullet. Dette naturligvis forudsat, at du vælger at anlægge stabilbund. Dette kræver nok ikke den store vejledning. Det er vigtigt at stabilgruset vibreres grundigt.

Med en stor pladevibrator eller en jordloppe kan selv 25 cm. stabilgrus komprimeres af en omgang. Men hvis du er mindre øvet, vil jeg anbefale en lille 55/110 kg. pladevibrator. Den kan du købe eller leje relativt billigt hos Stark. Den virker fint, hvis du vibrerer stabilgruset af flere omgang i lag af 5-10 cm. En lille pladevibrator er også nemmere – og sundere – at løfte ud og ind af bil eller trailer.

Sørg endelig for ikke at lægge stabilbunden for højt. Det gør det vanskeligt at anlægge afretningsgruset og fliserne. Omvendt skal du ikke bruge for lidt stabilgrus. Afretningslaget må helst ikke overstige 5 cm, hvis stabillagets gode effekt skal bevares. Du anlægger derfor stabilgrus i et niveau 4-5 cm. under snoresætningen.

Hvis du ikke anlægger et stabillag, skal den underliggende jord komprimeres grundigt, inden du anlægger afretningsgruset. Du lægger afretningsgruset ud i et lag på 4-5 cm. Nu vibrerer du afretningsgruset, der herefter fylder ca. 4 cm. Afretningsgruset rettes af i et fuldstændigt lige lag. Hertil skal du bruge retteskinner og sideskinner eller almindelige jernrør.

Det er til genstand for evig strid mellem brolæggere, om det er bedst at anvende retteskinner eller rør. Et spørgsmål der rangerer helt på linje med religionskrige og hvilken vej toiletpapiret skal hænge på holderen.

Selv sværger jeg til retteskinner. Og for den uøvede må retteskinnerne være nemmere at anvende end rør, da retteskinnerne nemmere forbliver i samme højde, når du retter gruset af. Omvendt giver rørene en større fleksibilitet med hensyn til afretningsbredden, og du kan rette grus ud over siderne, hvilket sparer lidt tid. Du kan anvende almindelige vandrør og rette af med et almindeligt bræt. Rørene er derfor en billig løsning, hvis du ikke kan låne dig frem til retteskinner. Et sæt 1-2-3 meter retteskinner koster omkring 4.000 kr.hos AO. Men du kan klare dig med et 1 meter sæt til omkring 600 kr.

Du retter af til den højde, som undersiden til fliserne skal have. Hvis du anlægger chaussésten eller brosten retter du af til ca. 2 cm. under stenenes højde. Så er de nemmere at slå ned. Nogle brolæggere vil gerne slå granitbelægningerne ned i stabilgruset. Men det er efter min mening unødvendigt og øger ikke stabiliteten væsentligt.

Hvis du anvender retteskinner sættes højden til undersiden af sideskinnerne. Anvender du trækrør sættes højden ud fra rørenes overside. Trækrørene skal således skubbes ned i afretningsgruset. Når sideskinnerne eller trækrørene er korrekt placeres rettes de af med henholdsvis retteskinnen eller et bræt. Retteskinnerne fastholdes med spyd. Det er nok denne del af brolægningen, der er vanskeligst at beherske – men efter et par “ommere” skal det nok lykkes for dig. Se nedenstående video:
 

Afretning af grus til anlæg af fliser

Afretning af grus til anlæg af fliser


 
Når du flytter sideskinnerne eller trækrørene rundt på belægningsarealerne, vil de naturligvis efterlade trykspor. Dem udjævner du forsigtigt med vaterpasset. En rutineret brolægger vil typisk afrette et stort areal af gangen, og herefter anlægge fliser. Med lidt øvelse kan du godt bevæge sig rundt på arealet uden at ødelægge afretningen.

Til den mindre øvede vil jeg anbefale at starte med at rette af på forholdsvis små arealer. Også for at tjekke, at fliserne faktisk ligger jævnt og i rette højde. Prøv dig frem i starten.

Den første flise

Det er værd at overveje grundigt, hvor du vil lægge den første flise. I hvert fald, hvis du laver en samlet belægning bestående af for eksempel indkørsel, havestier og terrasser. Dels for at undgå unødvendigt mange skæringer – og dels for at opnå et så smukt slutresultat som muligt.

Lad os sige, at du anlægger en bred indkørsel til to biler, der går helt op til husgavlen og herefter forsætter i en havesti langs huset side. Det forekommer logisk og nemmest at starte fliselægningen ved vejen. Her står fliserne på paller – og så kan man bevæge sig fremad på de lagte fliser, og ikke på det afrettede grus. Men det er klart bedst, at lægge første flise ved hushjørnet. Herved undgås skæringer langs husside og husgavl. Havestien vil typisk ende i bed eller hæk. Så der bliver heller ingen skæringer på stiens anden side. Du får kun skæringer hvor indkørslen møder fortovet. Her vil du i mange tilfælde alligevel få skæringer, da fortovet sjældent flugter jævnt med husgavlen.

Flisemønstre

De forskellige flisetyper kan lægges i utallige mønstre; Lige tern, halvforbandt, kvartforbandt, stjernemønstre mv. Du kan finde mange forskellige mønstre for betonfliser og granitbelægninger på Google.

For betonflisernes vedkommende er det relativt ukompliceret at lægge de forskellige mønstre. Det er mest et spørgsmål om at holde tungen lige i munden. Ved granitbelægning vil jeg ikke anbefale gør-det-selv brolæggeren at anlægge bueforbandte mønstre. Det kræver en del øvelse at opnå pæne og regelmæssige buer.

Lægning af betonfliser

Det er relativt ukompliceret at lægge betonfliser. Start med at sætte rettesnore med 3-4 meters mellemrum, så du opretholder lige fugelinjer. Læg nogle rækker af gangen, og tjek at fugelinjerne holder. Du kan eventuelt købe en fliseretter. Du står på én flise og stikker fliseretteren ned i fugen ved siden af flisen. Herefter flytter du nemt 4-7 fliser i en række og retter skæve fuger ud. Selve lægningen af fliserne er også relativt simpel. Du placerer flisen i en vinkel på 45 grader på kanten af naboflisen og svinger den ned i vandret lidt over afretningegruset. Herefter slipper du forsigtigt flisen.

Dette er særlig nemt med små herregårdssten. 40 x 40 x 6,5 cm. fliser er lidt vanskeligere, da fliserne vejer omkring 20 kilo stykket. Her kræves lidt mere øvelse og håndelag. Men fliserne lægges i princippet på samme måde uanset størrelsen.

Sætning af granitsten

Det er noget vanskeligere at lægge brosten eller chaussésten. Teknisk drejer det sig blot om at skrabe grus af i den rette højde og svinge hammeren. Men granitsten er huggede og har derfor ikke præcis samme højde. Så det kræver noget øvelse at skrabe gruset af, så højden på granitstenen er rigtig, når den er slået ned i et fast underlag.

Det vil nok forvolde nogle problemer med de første sten. Men fat mod. Hvis du anlægger blot 20 m2 chaussésten skal du slå 1.800 sten ned i gruset. Så du skal nok blive god til det!

Det er en god ide at sætte vandrette rettesnore op, når du sætter granitsten, så er du sikker på, at stenene forbliver i den samme højde. Det rigtige værktøj er afgørende. Hvis du skal sætte mange granitsten bør du investere i en brolæggerhammer. Den koster over 500 kr., men er det perfekte værktøj til at slå stenen med den rette kraft – og til at rette grus af til den rigtige højde.

Kantskæring

Ved de fleste belægningsopgaver skal der skæres kanter i nogle af enderne. Ved komplicerede læggemønstre skal du skære fliser ved alle kanterne. Husk at du kan købe halve fliser til mange af flisetyperne. Det sparer dig for skæring af kanter. Til skæring af fliserne kan du bruge en vinkelsliber eller en kapsav. Jeg anbefaler vinkelsliberen til begyndere. Det tager lidt længere tid – men vinkelsliberen er nemmere at håndtere end den langt større kapsav. Kapsaven vil nok også virke skræmmende i uvante hænder.

Fugesand

Når fliseren er lagt skal du tætne fugerne med stenmel eller Danfugesand®. Jeg anvender selv Danfugesand®, da dets sammensætning gør, at frø og ukrudt ikke så nemt sætter sig i fugerne. Det er en udbredt misforståelse, at en dug under fliserne hindrer ukrudt. Ukrudt sætter sig i fugernes overflade. Dugen hindrer myrer og andre skadedyr i at underminere fliserne.

Fugesandet spredes ud over belægningen og fordeles i fugerne med en fejekost. Dette gøres af flere omgange, da sandet trænger langsomt ned i fugerne. Herefter lader du det overskydende fugesand ligge på fliserne, og fordeler det jævnligt ned i fugerne over nogle uger. Så bliver fugerne helt tætte og fliserne stabile. Du skal bruge én sæk Danfugesand® til ca. 20 m2 fliser eller 10 m2 herregårdssten.

Sikring af kanter

Hvis din belægning ender ved en hæk, et bed eller en græsplæne over jordhøjden, skal du lave en kantsætning. Ellers skrider fliserne. Til herregårdssten kan du anvende herregårdsblokke. Til betonfliser og granitbelægninger er det pænt at lægge en granitkantsten. Du sætter kanterne i tørbeton med en understøbning på ca. 20 cm. og 10 cm. op af kantsætningens sider.

Sikkerhed

Glæden ved din nye belægning vil nok være betydelig større, hvis du stadig har alle dine tæer og fingre, når du er færdig med projektet. Brolægning er ikke helt ufarligt, og Arbejdstilsynets regler gælder også for private.

Først og fremmest:

Brug sikkerhedssko – både ved anlæg af større fliser, ved vibrering af fliser og ved fliseskæring.

Brug engangsmasker ved fliseskæring. Flisestøvet er ikke kun ubehageligt. Det er også sundhedsskadeligt.

Vis omtanke, hvis du anvender minigraver eller andre større maskiner.

Sørg for, at der ikke er børn eller hunde i nærheden ved de farligste arbejdsprocesser.

Jeg skal endeligt nævne, at mine råd er videregivet uden ansvar for sikkerhed eller resultat. Det afhænger jo af din egne gøren og laden.

Jeg håber, at min vejledning vil medvirke til at skabe en flot terrasse, havesti eller indkørsel i din have. Brolægning er hårdt arbejde, men det er også et dejligt arbejde – i hvert fald om sommeren.

Det er ofte arbejde i store dimensioner, så glæden ved det fysiske udtryk i det færdige resultat er stor – og for “gør det selv manden” er der mange penge at spare, hvis du griber det rigtigt an. Det håber jeg, at denne vejledning vil hjælpe med.

Jord & Grus ApS - Rødovre Centrum 533 - 2610 Rødovre - Tlf: 28 71 91 75 - CVR: 36947861